Come And Find Me

Selv nu, hvor han er på vej ind i sit ottende årti, med et helt livs anerkendelse og en skelsættende musikalsk produktion bag sig, jagter Robin Trower stadig det største sus, han kender. Det starter altid på samme måde med en Fender Stratocaster og en Marshall-forstærker, hvor de dygtige fingre udforsker gribebrættet, indtil et riff sidder fast, og en ny sang opstår. Og fra det kulturelle brændpunkt i 60'ernes London med Procol Harum over 1974's stadionfyldte "Bridge Of Sighs" til dette års album "Come And Find Me" er det disse vanedannende øjeblikke af skabelse, der har holdt guitaristen vital, relevant og nutidig, mens hans jævnaldrende handler med fortidens storhed og fald.

"Nogle siger, at jeg er drevet, men jeg tror bare, det er kærligheden til at gøre det," reflekterer Trower over et solokatalog, der har solgt flere millioner, og som hurtigt nærmer sig 30 udgivelser (og det er, før man regner hans samarbejde med alle fra Jack Bruce til Bryan Ferry med). "Jeg spiller guitar hver dag, og bare ved at rode rundt får jeg ideer. Jeg kan aldrig mærke, at sangene kommer. Men lige pludselig får man en flig af en idé, og så tænker man: »Åh, hvad er det her ...?«".