Om H.C. Andersens Kun en Spillemand

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) bog om H. C. Andersens (1805-1875) roman Kun en Spillemand (1837) udkom første gang den 7. september 1838. Det var den 23-årige Kierkegaards første bog, og den er et hårdt angreb på den da 32-årige H. C. Andersens evne som romanforfatter. Søren Kierkegaards hovedindvending mod H. C. Andersens Kun en Spillemand er, at den ikke indeholder en livsanskuelse. Hertil evner H. C. Andersen ikke, ifølge Søren Kierkegaard, at ”udskille det poetiske fra sig selv”; han trækker for meget af sig selv med ind i skildringen af hovedpersonerne i romanen. Herudover har Søren Kierkegaard ikke meget til overs for H. C. Andersens syn på geniet, som han skildrer det i Kun en Spillemand, nemlig som et lille (stearin)lys – en “prås” – der går ud for den mindste vind. Søren Kierkegaards syn på geniet er, at vedkommende er som en ildebrand, som storm og blæst (modgang) kun gør mere kraftig og stærk. Det er mag.art. Jens Staubrand der har redigeret bogen, udvalgt billederne og kommentarerne til dem.